Odmienianie czasowników to inaczej koniugacja i polega na dopasowaniu bezokolicznikowej formy danego czasownika do określonego czasu. Zmiany, zwykle dokonywane za pomocą końcówek i słów pomocniczych, wyrażają kategorie gramatyczne związane z opisywanym działaniem lub stanem, takie jak osoba, liczba, czas, aspekt i tryb. Czasowniki są podzielone na kilka klas zgodnie z ich formą koniugacji i można im przypisać wzorce, aby pomóc w tworzeniu prawidłowych form.
Istnieją proste formy czasownika (np. ich mache, ich machte) i złożone formy, w których używa się czasownika posiłkowego (np. ich habe gemacht, ich werde machen).
W języku niemieckim jest w sumie 6 czasów. Dwa z nich są proste: czas teraźniejszy prosty (Präsens) i czas przeszły prosty (Präteritum). Pozostałe cztery czasy są złożone, czyli są to takie czasy, które łączą czasownik posiłkowy i formę bezokolicznika lub imiesłowu przeszłego czasownika głównego niosącego znaczenie. Czasy złożone obejmują czas przyszły prosty (Futur I), czas teraźniejszy dokonany (Perfekt), czas przeszły dokonany (Plusquamperfekt) i czas przyszły dokonany (Futur II).
... ...
Więcej informacji
Czas teraźniejszy prosty – Präsens
ich
versende
du
versendest
er/sie/es
versendet
wir
versenden
ihr
versendet
sie/Sie
versenden
Czas przeszły prosty – Präteritum
ich
versandte; versendete
du
versandtest; versendetest
er/sie/es
versandte; versendete
wir
versandten; versendeten
ihr
versandtet; versendetet
sie/Sie
versandten; versendeten
Czas teraźniejszy dokonany – Perfekt
ich
habe versandt; versendet
du
hast versandt; versendet
er/sie/es
hat versandt; versendet
wir
haben versandt; versendet
ihr
habt versandt; versendet
sie/Sie
haben versandt; versendet
Czas przeszły dokonany – Plusquamperfekt
ich
hatte versandt; versendet
du
hattest versandt; versendet
er/sie/es
hatte versandt; versendet
wir
hatten versandt; versendet
ihr
hattet versandt; versendet
sie/Sie
hatten versandt; versendet
Czas przyszły prosty – Futur I
ich
werde versenden
du
wirst versenden
er/sie/es
wird versenden
wir
werden versenden
ihr
werdet versenden
sie/Sie
werden versenden
Czas przyszły dokonany – Futur II
ich
werde versandt; versendet haben
du
wirst versandt; versendet haben
er/sie/es
wird versandt; versendet haben
wir
werden versandt; versendet haben
ihr
werdet versandt; versendet haben
sie/Sie
werden versandt; versendet haben
Tryb łączący czasownika regularny czasownik [versenden]
Tryb łączący (niem. konjunktiv, od późnołacińskiego modus coniunctivus, tłumaczone jako forma struktury zdania i wywodzące się od łacińskiego czasownika coniungere – łączyć).
Tryb łączący to specjalna forma czasownika, która zwykle wyraża, że działanie jest warunkowe lub hipotetyczne.
Wyraża możliwe, prawdopodobne, hipotetyczne, pożądane, przerażające lub konieczne działania (wskazując tym samym stosunek mówiącego do działania). Jest to forma używana do wyrażenia czegoś co się wyobraża, a co może się nigdy nie wydarzyć. Używa się jej, aby wypowiedź została odebrana jako subiektywna lub wyrażająca zwątpienie lub niepewność.
W języku niemieckim istnieje tryb łączący I i tryb łączący II.
Tryb łączący I obejmuje czas teraźniejszy (np. er sei, er habe) oraz przyszły prosty i dokonany.
Tryb łączący I zwykle wyraża czyjąś opinię, często mało prawdopodobną z punktu widzenia mówiącego (tryb oznajmujący w czasie teraźniejszym: Er sagt, dass niemand zu Hause ist. – Mówi, że nikogo nie ma w domu. X tryb łączący w czasie teraźniejszym: Er sagt, dass niemand zu Hause sei – Mówi, że (podobno) nikogo nie ma w domu).
Tryb łączący II obejmuje czas przeszły prosty (er wäre, er hätte) i czas przeszły dokonany.
... ...
Więcej informacji
Tryb łączący I: Czas teraźniejszy prosty – Konjunktiv I
ich
versende
du
versendest
er/sie/es
versende
wir
versenden
ihr
versendet
sie/Sie
versenden
Tryb łączący I: Czas teraźniejszy dokonany – Konjunktiv I
ich
habe versandt; versendet
du
habest versandt; versendet
er/sie/es
habe versandt; versendet
wir
haben versandt; versendet
ihr
habet versandt; versendet
sie/Sie
haben versandt; versendet
Tryb łączący I: Czas przyszły prosty – Konjunktiv I: Futur I
ich
werde versenden
du
werdest versenden
er/sie/es
werde versenden
wir
werden versenden
ihr
werdet versenden
sie/Sie
werden versenden
Tryb łączący I: Czas przyszły dokonany - Konjuktiv I: Futur II
ich
werde versandt; versendet
du
werdest versandt; versendet
er/sie/es
werde versandt; versendet
wir
werden versandt; versendet
ihr
werdet versandt; versendet
sie/Sie
werden versandt; versendet
Tryb łączący II: Czas przeszły prosty – Konjunktiv II: Präteritum
ich
versendete
du
versendetest
er/sie/es
versendete
wir
versendeten
ihr
versendetet
sie/Sie
versendeten
Tryb łączący II: Czas przeszły dokonany – Konjunktiv II: Plusquamperfekt
ich
hätte versandt; versendet
du
hättest versandt; versendet
er/sie/es
hätte versandt; versendet
wir
hätten versandt; versendet
ihr
hättet versandt; versendet
sie/Sie
hätten versandt; versendet
Tryb łączący II: Czas przyszły prosty – Konjunktiv II: Futur I
ich
würde versenden
du
würdest versenden
er/sie/es
würde versenden
wir
würden versenden
ihr
würdet versenden
sie/Sie
würden versenden
Tryb łączący II: Czas przyszły dokonany – Konjunktiv II: Futur II
ich
würde versandt; versendet haben
du
würdest versandt; versendet haben
er/sie/es
würde versandt; versendet haben
wir
würden versandt; versendet haben
ihr
würdet versandt; versendet haben
sie/Sie
würden versandt; versendet haben
Tryb rozkazujący (imperatywne) czasownikiregularny czasownik [versenden]
Tryb rozkazujący (niem. imperativ, od łac. imperativus) to forma czasownika wyrażająca nakaz, prośbę lub zakaz. W wielu przypadkach użycie trybu rozkazującego może wydawać się nieuprzejme. Dlatego polecenie jest często wyrażane w bardziej uprzejmy sposób, przy użyciu innych środków gramatycznych.
... ...
Więcej informacji
Tryb rozkazujący – Imperativ
du
versende; versend
ihr
versendet
Formy imiesłowowe (Partizip) czasownika regularny czasownik [versenden]
Forma imiesłowowa (niem. partizip, od łac. participare – „brać udział”) to nieokreślona forma czasownika, której można używać na wiele sposobów:
tworzyć czasy złożone;
tworzyć stronę bierną;
jako przymiotnik;
jako alternatywa dla zdań podrzędnych (kondensatory zdań);